tirsdag den 19. juni 2012

Gotjamn lukker og slukker



Efter 3 år online lukker hjemmesiden Gotjamn ned. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt de bliver ved med at holde deres arrangementer på Paramount i Roskilde, hvor jeg har optrådt både med Sandheden, 4Fod og som soloartist sammen med Phil Fischer men jeg krydser fingre. Dette var et af de få steder tilbage hvor undergrundsfolk kunne få lov at lægge ting op og korrespondere med andre lignende rødder og få respons på deres shit.

Det er pisseærgerligt at der efterhånden kun er Facebook tilbage, og man skal jo ikke være musikprofessor for at høre at det lider musikken meget kraftigt under dette fænomen. Af en eller anden grund er det blevet skamfuldt at kalde sig selv undergrund i de her tider, hvor det før var noget man bar med ære. DubCNN lukkede sidste år og der er nu kun meget få medier tilbage, der skriver om ægte rap, og flere af de hjemmesider der er er håbløst inaktive. Derimod er der sindsygt mange hvis man opererer i crossover genrer som drum and bass rap og det der reggae shit som er umådeligt populært lige nu.


Props til Gotjamn for at holde det nede. Den her er for de folk der har gidet. Endnu en af de gode bider i støvet...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar