torsdag den 20. december 2012

"Sort Musik" får 4 stjerner i M!




Ægte hip hop lever i M!

 De har givet 4 stjerner til min seneste single "Sort musik" feat. Pede B og Seest. Jeg er i kommet i passende selskab lige ved siden af Kendrick Lamar og Simon Juul, hvilket vel er meget passende da jeg dybest set er en hybrid af disse to.

 Desuden skriver de pæne ord som det kan ses af ovenstående billede. Mening med ordene? Ja! Ridset charme? Ja! Skrabet? der må de snakke om budgettet, og igen rammer de plet, selvom det i virkeligheden er ikkeeksisterende. Fuck low budget vi er no budget bitches.



kasperbroue - Simsalabim video


Homien kasperbroue dropper dugfrisk ny og ekstra spændstig video og track, som er forløber fra hans kommende EP "Ener", der dropper den 21. januar. 

Husk at hør tracket HELT til ende så man kan høre et Valbjørn shoutout i slutningen. Og for en gangs skyld bliver der reppet hårdt for rappers med børn. Go steez...

tirsdag den 18. december 2012

Blodrød Musik - Hvidstensgruppen feat. Kazpa G, Mental, Jacob Valbjørn, Skurken


Her er det spritnye track fra aalborgensiske Blodrød Musiks kommende EP "Ondt blod". Den lander i foråret 2013. Som mine cirka tre læsere ved er jeg ret glad for Blodrød Musik og specielt deres sindsygt vilde track "Blodrød anthem".

Se "Blodrød anthem" her

Jeg ser frem mod deres kommende EP, og i mellemtiden er den her lagt op som appetizer, hvor Valby-Jørgensen himself lægger 16 af de hårde. Beatet er laced af Excel. Har smækket teksten op herunder.


Der er blod i luften Valbjørn er på pladsen
Har været mod rov siden børnehaveklassen
Kalder dig feltmadras bliv fortørnet og vrissen
Du bange for dig selv så du gør det som massen
Modstand mod lopper der gør - oppe at køre
Vil se alle sige farvel stopper ik før
I ser alle dumme ud ligesom flokke af køer
Det er Hvidstensgruppen som der blokker din dør
Stedet i filmen hvor spændingen bliver udløst
det hardcoreshit en art der er udstødt
Under jernskjorten er vi ærligt hudløse
En truet dyreart der næsten er uddød
Bring smerten som en lang fødsel med ekstra veer
For dine bedste idéer er platte festklichéer
Jeg er så anti dig jeg er mod du eksisterer
Sig swag 3 gange dit hoved eksploderer

søndag den 16. december 2012

Rapslam battles #6 i Pumpehuset - første og sidste gang Jørgen nogensinde har tabt i noget overhovedet


Igår var store battleaften i Pumpehuset, med det hidtil største rapslam arrangement, så vidt jeg kan forstå. Undertegnede og Aeon var oppe mod MC Dave og Sjurdur· og vi tog et L mod to dygtige unge dudes der trak den hjem på en virkelig god timing, gode backups og ikke mindst et væld af snaps (ikke det man drikker).

Vi fik helt sikkert nogle gode ind mod dem, men de fik publikum med sig tidligt og det formåede vi ikke rigtig at vende. Vores mere hardcore stil mod deres afvæbnende humoristiske var sgu nok lidt et mismatch rent stilmæssigt. Flere har sagt til mig at vi havde mere at tabe end dem eftersom vi har gjort det længere og har mere på CVet, hvad der sikkert afholder flere af de andre ældre MCer (30erne er de nye tyvere, de lyver...) fra at stille op. Det er muligvis sandt, men på den anden side at tænke sådan er noget suckashit. Uanset om man laver mad på en førende restaurant, er den hårdeste rimspytter eller bedste sangskriver, så skal man for helvede have en form for respons, og det fede ved rapslam er den fucking direkte respons man får lige i sit fjæs på godt og ondt.

Som en sidebemærkning kan nævnes at jeg var sikker på at Aeon havde påstået Sjurdur var fra Island, så stort set alle vores linjer drejede sig om dette. Samme dag vi skulle battle snakkede vi om det, og han påstod her at det havde han aldrig sagt. Det var jeg sgu ret overbevist om, men det er muligt jeg har taget fejl. Som alle der så battlen ved, så viste det sig jo også at han var fra Færøerne, hvad lidt tog brodden ud af nogen af linjerne hahaha.

Anyways det var en fed, fed aften med masser af gode folk i huset, og et imponerende højt niveau på kampene, og en glædelig overraskelse at min dude Bryxtofte var kommet i huset (straight outta Brooklyn like Matty Rich).

Men udover det, fucking god træning for min THC-inficerede hjerne, og godt for at holde sig skarp med stemmeføringen, så man kan godt, ihvertfald for mig, se det som en træningslejr til at kunne lave fede sange. Til de her battles bruger man groteske mængder tid, og jeg har faktisk glædet mig længe til at vende tilbage til det jeg gør, hvad er at lave bannerførende musik, da jeg har en masse idéer der hober sig op, og har noget ekstraordinært shit i støbeskeen jeg glæder mig til at kunne dedikere mig 100 procent til. Men det kunne da godt være man lige skulle fyre op for en battle til på et tidspunkt.

mandag den 3. december 2012

Valbjørn "Sort musik part II" video ft. kasperbroue, Patrick Chan, Aeon og Nixen


Jeg har optur over at kunne præsentere min nye "Sort musik part II" featuring kasperbroue, Patrick Chan, Aeon og Nixen. Jeg er blevet virkelig godt tilfreds med både video og track.

Jeg har formået at samle hvad der for mig er et hold på 5 dope MCer. Vi indspillede nummeret tilbage i januar en søndag sammen med unge herr Sampler, hvor jeg samtidig skød en video samme dag. Det lød umiddelbart som en god ide men det viste sig at være en lorteidé, da jeg havde taget munden lidt for fuld. Jeg måtte tage mig til hovedet da jeg kom hjem og så optagelserne, men ved hjælp af en ekstrem stram redigering, og en masse optagelser blandet i, lykkedes det mig sgu at trække en kanin ud af hatten.

Nixen var den eneste, der ikke var med på indspilningsdagen, og han kørte en mere US stil, med et sendt vers, og så skød jeg efterfølgende lidt video med ham i Øster Fælled (Sølvtorvet stand up!!!!) Derfor den lidt anden baggrund, men jeg fik det til at blende ind helt Ok synes jeg. Nixen var den eneste jeg ikke kendte inden produktionen af tracket, men det var fedt at have en af de dygtige upcoming rappere med.

"Sort musik part II" KAN DOWNLOADES GRATIS I BESKRIVELSEN VED ET ENKELT KLIK

Dette track er ikke at finde på "Lejligheden til venstre", men er endnu et skridt mod udgivelsen af mit dræberalbum...