torsdag den 27. juni 2013

Ponyblod - dead ponies get better promotion

Ponyblod har mægtig vind i sejlene. Det gik rigtig godt for dem, og de har fået strålende anmeldelser alle vegne fra. Og nu har Carl Plum så iværksat en enmands reklamekampagne for albummet, som man umuligt havde kunnet betale sig fra. Jeg er lidt usikker på hvad det er folk er så oppe at køre over. En bondeknejt skærer halsen over på en lille hest. Et eller andet sted er det vel nærmest bare endnu en dag på kontoret.

Jeg har lige fået mit eget eks af Ponyblod. Jeg ruller naturligvis med vinyl, og der er tilhørende sprødt artwork med. Desværre dog ingen instrumentaler, som man vel ellers lidt havde håbet på.

Alle de superlativkrydrede anmeldelser gjorde mig en anelse nervøs. En flok anmeldere der normalt har virkelig dårlig smag indenfor hip hop (Sound"fucking-5-stjerner-til-chief-keef"venue jeg ser jer!), men muligvis er gode indenfor noget jeg ikke kender til (og formentlig ikke har noget med musik at gøre) har skamrost den her plade. Da jeg hørte pladen første gang blev jeg lettet, for den lød en anelse kedelig. Eller det vil sige det er en plade der skal have lov at åbne sig, som en jomfru der nænsomt bliver defloreret, for nu at benytte lidt poetiske termer. 

Khal Allan (som ikke hedder Allan) og Tue Track (der heller ikke hedder Tue) har udsendt hvad der kunne blive den sidste OVERGRUNDSUNDERGRUNDSPLADE i dansk hip hop historie. En plade der kommer fra en undergrundsmentalitet (der er så vidt jeg husker vist endda en  af de klassiske "jeg er undergrund som en..." linjer på, som alle rappere i 90erne havde) men har overgrundsmix, dvs. det lyder af sprødhed og er ikke et dårligt og irriterende rodet hip hop mix, og heldigvis også overgrundsomtale. Jeg vil gå så langt som at sige det er en plade der ikke burde kunne eksistere og være en succes med det musikklima vi har i dag. En levende fucking selvmodsigelse, og tak hvem fanden du end tror på for det.


Det man lægger mærke til når man hører den er at her er to dudes der bare har prøvet at lave de bedst mulige tracks, og et album der heldigvis er befriende lettet for latterlige forsøg på forcerede hits. Der er ikke som sådan nogen rød tråd i det, men det lyder gennemgående så godt at man er lidt ligeglad.

Det er veldokumenteret at Tue Trizzack er en af de bedste og respektable hip hop producere med fod på dansk jord, og nu fedt at høre ham i konstellation med en anden rapper end hans sædvanlige Malk crew, hvor han får lov at vise en anden side af sig selv. Og han gør det pissegodt, og de umiddelbart simpelt skårne beats viser ved genlytninger ekstra lag. Så opdager man lige et Cypress Hill agtigt horn eller noget shit, man ikke havde lagt mærke til lå der før.

Khal Allan kaster rundt med gloser på må og få, og hans tilsyneladende temmelig THC-inficerede hjerne finder finurligheder og snørklede veje, og gør dem til en form for bizar logik. Det er sgu godt med en rapper, hvor man ikke kan dekode alting øjeblikkeligt hvad han siger, for så er der jo en grund til at spinne pladen en ekstra gang. Der er referencer til alt fra Waynes World til hans hjembys stolthed TV2, om man keder sig aldrig i hans selskab. Måske lidt som en indebrændt mavesur og dansktalende udgave af MF Doom (synes sgu ikke rigtig han lyder som Jokeren som nogen påstår, men hvis Jokeren og LOC er de eneste rappere man kender som journalist er det selvfølgelig en 50/50.

Normalt gider jeg ikke skrive om plader der er så omtalte som denne, men hey! jeg er som sagt pissebegejstret for at der er nogen der stadig udgiver noget af det der ægte hip hop, nu hvor det nærmest er blevet et skældsord. 

Hvis alt dette ikke har overbevist dig om du skal høre efter så tror jeg nok der endda bliver samplet Konen (fra Kølig Kaj fame) på et nummer. Hvis man kunne få dagbøder for at holde det ægte ville Ponyblod få tildelt dem til den bitre ende i Ribers.

tirsdag den 11. juni 2013

Spritnyt DeubleE album "Hertugen" featurer Valbjørn



Så er min gode ven DeubleEs album landet. Det går under navnet "Hertugen" og udkom den dag vi holdte release i sidste uge på Stengade (grundlovsdag). Det er produceret af Tau Mau og Mikkel Nørtoft.

Som man naturligvis kan forvente er der ordentlig smæk på, for er der noget unge Deuble ikke gør er det at gå i for små sko. Det her er musik der veloplagt hvis man står og skal sniffe en tommelfingertyk linje coke, smække en kælling med baghånden trukket helt tilbage, eller hvis man bare har i sinde at indtage en 6-pack Tuborg sommerdrik (den med halvt øl og halvt lemonade) stille og roligt.

Der er 9 numre på skiven, og jeg har været så heldig at droppe noget shit på et af dem. Det hedder "Tilbage" (ikke at forveksle med "Tilbage" fra min egen skive). Deuble dropper noget dybt og seriøst på tracket om Rallemus (RIP), men formår trods strid modvind at holde det positivt.

Jeg prøver ydmygt at ramme tonen og David Dieu blesser os med et fremragende omkvæd, så hey det er præcis samme konstellation som Sandheden tracket "Gigantisk triumf" vores outronummer fra "Grovboksen".

Masser af nice tracks i mellem, men tror lige nu at min favorit er den storslåede "Har det for vildt". Der er desuden feats af Kim Hot, Bawl Disney, Abbaz, Skygg, Tau Mau og Pede B. Den her har kørt i massiv rotation den seneste uges tid.

Hør DeubleE Hertugen her
Køb HERTUGEN HER

søndag den 9. juni 2013

Nyt SK mixtape "Sergei Kalashnikov"

Skurken er en travl herre. Han udgiver mixtapes som andre folk skifter undertøj. Ihvertfald noget der minder om det. Han har grindet som et monster de sidste par år og droppet mixtapes, lavet collabos og alskens ting og sager.

Hans seneste hedder "Sergei Kalasnikov", og hvis man kan lide sin rap rå og hårdkogt, så er det sgu vist den her kop te man skal drikke. Har hørt teksten fra "280 i timen" over et andet beat på et eller andet tidspunkt også. Fucking vild tekst, som helt bestemt er rewind materiale.

"jeg plejede at rende med flere breve end Postmand Per..."

Download SK - Sergei kalashnikov her

torsdag den 6. juni 2013

Pissefed triple releasefest med Valbjørn, kasperbroue og DeubleE på Stengade



I går stod den på triple releasefest på Stengade. Undertegnede naturligvis med "Lejligheden til venstre", og mine to venner kasperbroue og DeubleE med henholdsvis EPen "Ener" og solodebutalbummet "Hertugen". 

Vi havde en fucking god dag med masser af gode folk i huset. Der var liveoptrædender ang mas. Abbaz, en ung og dygtig upcoming rapper, der rapper om at bawle over 808 beats spillede en lille håndfuld numre. Sgu nok en lidt utaknemmelig tjans at spille så tidligt, da der var sket et fuckup i forhold til hvornår dørene skulle åbnes. Herefter spillede kasperbroue EPen "Ener", der udkom tilbage i januar i sin fulde længde.

Jeg ville fucking gerne have spillet mit eget album i sin fulde længde. Jeg synes lidt det fortjener det, men jeg er jo Jacob Valbjørn, som desværre kun ganske få mennesker gider høre på. Heldigvis var nogen af de få mennesker tilstede i går aftes, hvor jeg spillede syv numre fra mit album. Dvs. teknisk set er "Sort musik part II" jo ikke at finde på pladen, men det kunne det sgu ligesågodt så fuckit.

Jeg havde flere gæster med end til et compilationalbum, heriblandt Pede B, kasperbroue også agerende som halvdelen af 4Fod, Patrick Chan, DeubleE og Patrick B. Jeg var backet up af min dude Wryck, der agerede DJ og backup specielt på de numre hvor jeg ikke havde gæster med. Jeg fik spillet både "Sort musik" og "Adrenalin marathon" for første gang. Sidstnævnte desværre med Mortito MIA men fedt regardless. 


Efter mig spillede Bawl Disney lidt numre fra hans nye EP. Unge Bawl havde medbragt sin autotunemaskine, som jeg desværre trods lovning ikke nåede at pille ved. Man bliver nødt til at respektere en mand, der tropper op med sin egen autotunemaskine. Han havde den nærmest allestedsværende Skygg ved sin side, som gør den vildeste festlige figur på scenen. Som en hashrygende sprællemand, der kører på evighedsbatteri.

Aftenen blev afsluttet og rundet godt og grundigt af af unge Deuble, som leverede et rigtigt fedt show, og nåede endda at spille ekstranumre til ekstranumre. Hans plade "Hertugen" udkom netop i går, og den går jeg og pumper lige nu, og jeg vil foreslå du gør det samme. Mads Viktor bakkede ham op og Deuble spillede vidt og bredt fra hans katalog, og Kim Hot var også oppe at spille et par numre, som en del af Emils show. Jeg var selv med på to numre "Tilbage" fra hans nye skive og "Oi oi oi" fra Sandheden.

Alt i alt en fucking fed aften og props til alle der fortjener det. Og nu skal der vist laves ny musik....